VEDTÆGTER
for
Seniorklubben Told•Skat Syd- og Vestsjælland


§ 1

 

Foreningens navn er: Seniorklubben Told•Skat Syd- og Vestsjælland.
Foreningen er en lokalforening af Seniorforeningen Told•Skat, og dens hjemsted er Næstved. Dens geografiske dækningsområde er følgende kommuner: Faxe, Holbæk, Kalundborg, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg.

§ 2

 

Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser i pensionsmæssige, sociale og faglige spørgsmål, at styrke sammenholdet mellem medlemmerne samt at danne bindeled til Seniorforeningen Told•Skat.

 

§ 3

 

  • Stk 1. Indmeldelse i og udmeldelse af klubben sker skriftlig til bestyrelsen eller ved benyttelse af hjemmesiden www.toldskat-seniorer.dk

Som medlemmer kan optages

o    Medlemmer af Seniorforeningen Told•Skat,

o    som er overgået til pension eller efterløn og har været ansat ved den statslige Told- og Skattemyndighed i foreningens geografiske dækningsområde

o    Aktive medarbejdere over 55 år i samme område samt

o    Ægtefælle eller samlever efter afdøde medlemmer.

o     

  • Stk 2. Bestyrelsen kan tillade optagelse af medlemmer af Seniorforeningen Told•Skat, der er eller har været ansat ved andre statslige told- og skattemyndigheder end de, der er beliggende i klubbens geografiske dækningsområde, hvis det skønnes, at deres tilknytning til Syd- og Vestsjælland er stærkere end til andre områder.

 

§ 4

 

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og afholdes hvert år i september måned.

Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel til hvert enkelt medlem.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af de fremmødte medlemmer.

Afstemninger afgøres ved simpel stemmeflerhed. Afstemningerne foregår ved håndsoprækning.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

I tilfælde af stemmelighed er et forslag bortfaldet.

Hvis det drejer sig om valg foretages omvalg. Er der igen stemmelighed foretages lodtrækning.

Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde:

 

            

 

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Kassereren forelægger det reviderede regnskab                  
  5. Valg formand
  6. Valg af næstformand *)
  7. Valg af kasserer
  8. Valg af sekretær
  9. Valg af 1 bestyrelsesmedlem
  10. Valg af bestyrelsessuppleant
  11. Valg af revisor
  12. Valg af 1 revisorsuppleant
  13. Behandling af indkomne forslag
  14. Fastsættelse af kontingent
  15. Eventuelt

Alle valg er gældende for 1 år.

 

 

 

 

§ 5

 

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt bestyrelsen eller mindst 20 medlemmer forlanger det. Indkaldelse sker på samme måde som den ordinære generalforsamling med angivelse af det emne, der ønskes behandlet.

§ 6

 

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og er kun beslutningsdygtig, hvis den er fuldtallig. Ved et bestyrelsesmedlems fravær indtræder suppleanten som stemmeberettiget medlem. Der udfærdiges referat over bestyrelsesmøderne.

 

§ 7

 

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december

 

§ 8

 

Kontingent opkræves ved Seniorforeningen Told•Skat's foranstaltning sammen med lands-kontingentet. Kontingentet skal være betalt senest på en for landskontingent fastsatte dato. I modsat fald kan et medlem slettes af medlemslisten.

 

§ 9

 

Såfremt en generalforsamling beslutter at ophæve foreningen, skal dens aktiver anvendes efter generalforsamlingens beslutning.


Vedtaget på generalforsamlingen den 17. september 2013.

*) Vedtaget på generalforsamlingen den 12. september 2019